Vi er en lille musikforening som tilstræber at præsentere det ypperste indenfor folkemusikken - nationalt og internationalt.
Med støtte fra Morsø kommune samt Slots og Kulturstyrelsen er det lykkes os, at leve op til det formål. Efter en lidt turbulent start for snart ti år siden, hvor vi indimellem har måtte tælle knapperne i kassen for at kunne betale vore musikalske kunstneren en rimelig løn. Det er gået med hiv og sving, men det er aldrig ikke gået!
Heldet følger de tossede - siges der, og vi er heldige! Folkene bag Kulturmødet på Mors fik øje på os for seks år siden, og vi har været med fra begyndelsen af det eventyr. Foreningens bestyrelse har ved samtlige møder stået for salget af drikkevarer i Musikteltet, og sammen med booker Karsten Højen sørget for musikernes velbefindende før, under og efter koncerterne. Overskuddet i baren har i høj grad medvirket til at vi i dag har en meget sund økonomi i foreningen - Tak til de mange frivillige, som gav en hånd med!
Folk Club Mors er en arbejdsplads for musikere fra hele verden, men det er en arbejdsplads, som kun findes i kraft af ildsjæle, som vil musikken - og dele den med jer!
-
Til den eftertænksomme - Lige før en ildsjæl brænder ud, må nogen puste til gløderne...